Posts By Kvist

Sådan vælger du det rette højtalerkabel

Kan det virkelig passe, at du får langt bedre billeder og renere lyd ved at udskifte de medfølgende kabler til langt dyrere kabler? Mange kabelfirmaer hævder netop dette. Men hvordan kan en stump ledning koste flere tusinde kroner, og giver det overhovedet en bedre underholdningsoplevelse på dit smart-tv eller musikanlæg?

Tilbage i 1970’erne var flere hi-fi-entusiaster og producenter ved at få øjnene op for, at det ikke var fuldstændig ligegyldigt, hvilke kabler man brugte. Andre afviste dette som det rene vås, hvor andre så det som en mulighed for at tjene penge på et nyt marked.

Læs videre og bliv meget klogere på, hvilke højtalerkabler du skal vælge, hvis du gerne vil have den optimale lydoplevelse.

Højtalerkabler til ethvert formål

I dag kan du ikke længere besøge en it-butik uden af blive præsenteret for kabler, der matcher ethvert tænkeligt formål, hvor du vil blive mødt af en sælger, der gladelig forklarer, hvordan et HDMI-kabel til flere tusinde kroner kan transformere din hverdag og underholdningsoplevelser.

Det interessante er dog, hvordan forskellige materialer kan ændre din lydoplevelse, hvor du eksempelvis kan investere i et kabel opbygget med ledere af monokrystallinsk sølv, som er afskærmet med en strømpe bestående af et lag forsølvet monokrystallinsk kobber plus flettede tråde af forgyldt sølv. Dette specialudviklede stik er naturligvis også lasergraveret med et serienummer.

Og nej, det er ikke noget fra en sci-fi-film, men derimod et produkt du rent faktisk kan købe, hvis du har penge nok på lommen.

Mange forhandlere af it-udstyr hævder, at du skal købe et dyrt kabel, hvis du er på udkig efter et HDMI-kabel, hvis du vil være sikker på, at det kan overføre 3D og fremtidens 4K-signaler, også kaldet Ultra HD.

Her kan du altså med fordel undgå de billige kabler og investere lidt flere penge i et dyrt kabel, så det fungerer i mange år fremover.

USB-kabler har fået en fornyet aktualitet, da denne også kan bruges til tabsfri overførsel af musik fra en harddisk til en d/a-konverter i et hi-fi-anlæg. Standarden siger, at kablet højst må være fem meter langt, og selv det kan være for meget til musik med høj opløsning. Løsningen er et kortere og muligvis bedre kabel, hvor CAT7-kabler, som har større båndbredde, er bedre afskærmet og kommer med mere solide stik.

Sådan finder du et godt kabel

Du kan altid kende et godt kabel eller stik på, at det er fremstillet af metal eller svært kunststof og sidder sikkert fast i den matchende bøsning, hvor de billigste løsninger ikke altid holder kontakten. Højtalerstik er ofte et problem, og det var i mange år almindeligt at anvende fire millimeter bananstik, men denne stiktype blev officielt forbudt i EU, da den kan sættes i stikkontakter uden børnesikring.

Vi kan anbefale at tjekke webshoppen Wattoo.dk ud, der finder du et fint udvalg af kabler som fungerer godt til højtalere.

Du kan også tjekke denne lange tråd hos recordere.dk, hvor der nørdes løs med for og imod omkring forskellige løsninger.

Sådan laver du dit eget hjemme-musikstudie

Det er mange år siden, at musik kun var et analogt foretagende, hvor fire venner mødtes og spillede på guitar, trommer, bas og klaver. Siden elguitaren blev opfundet i år 1931 og Benny Goodman koblede den til en forstærker i år 1939, så har den elektroniske udvikling i musikken aldrig set sig tilbage.

Det har aldrig været nemmere at lære at spille musik end i dag, hvor der er gratis apps, som kan hjælpe alle i gang med de basale egenskaber.

Musikken har heller aldrig haft nemmere ved at udbrede sig siden informationsteknologien gjorde det muligt at downloade mp3-filer. Sidenhen gjorde Youtube det muligt at streame musikvideoer og Spotify har givet adgang til en stor del af verdens musik.

studie

Udviklingen har også gjort, at det selve musikproduktionen aldrig har været mere elektronisk end nu. Den elektroniske produktion af musikken stiller nogle nye krav til dem, der har ambitioner med deres musikken. Heldigvis har det aldrig været nemmere at lave sit eget musikstudie. Her er en guide til, hvordan du skruer dit eget musikstudie sammen.

Valg af lokation

Lyd er en meget sensitiv fysisk størrelse, som let bliver forstyrret og ødelagt af udefrakommende støj. Valget af lokation er derfor af afgørende betydning for kvaliteten af dit lydstudie.

Find det mest uforstyrrede rum i din bolig og overvej, hvordan du kan lydisolere rummet yderligere. Undersøg hvilke rør, der er i væggene og hvordan de rør påvirker lydniveauet. Det er så ærgerligt, hvis en optagelse bliver ødelagt af, at der er en, som trækker ud i toilettet og røret er i væggen lige ved siden af lydstudiet.

Et andet godt råd er, at du næsten aldrig har nok plads i dit lydstudie. Du vil bliver overrasket over, hvor hurtigt det vil blive fyldt op med grej. Vær ikke bange for, at der vil være ubrugte kvadratmeter.

Helt ideelt, så vil rummet være fyldt med bløde og ujævne overflader af hensyn til akustikken.

Et rum lige under tagets kip, hvor der hænger bjælker og er fyldt med skrå vinkler er at foretrække. Grunden til dette er, at de skrå vinkler og varierende overflader bryder lydbølgerne og gør sådan, at de ikke bliver kastet direkte tilbage og skaber ekko eller en hård lyd. Når det i film eller dokumentarer bliver afbilledet, at et band startede i deres forældres kælder eller garage, er det faktisk dårligt for lydkvaliteten. Sørg også for at der ikke er for mange signaler i nærheden, som kan forstyrre signalet.

Istandsæt Rummet

Når det rigtige rum er blevet udvalgt, så er det vigtigt at fylde alle revner og huller i rummet ud. Der er to årsager til dette.

  1. Et lydstudie kan være en larmende affære og selvom du synes, at dit guitar riff lyder for fedt, så er det ikke sikkert, at dine naboer deler din begejstring.
  2. Hvis lyden siver ud af rummet eller der kommer lyd ind i rummet udefra, så har det indflydelse på den musik du laver.

lydpult

Derudover kan det være en god ide at lægge tæpper på gulvet, som suger noget af lyden og ikke kaster lyden direkte tilbage. Samtidig kan det være en god ide at hæve gulvet til grejet, fordi hvis der er for mange borde, stole eller kasser, som grejet bliver placeret på, er der en risiko for vibrationer og resonans, som også ville kunne høres på musikken.

Valg af Software

En af de største jungler ved at lave sit eget lydstudie er valget af software. Der er så mange forskellige muligheder på markedet, lige fra meget simpelt og billigt software til meget dyrt og avanceret software.

Det bedste råd i denne situation er kend dine begrænsninger og kend dine behov. Der er ingen grund til at købe det dyreste software, hvis du bare ønsker at lave nogle rå akustiske indspilninger af dig, som synger Wonderwall.

e-gear.dk har en oversigt over software, som varierer i pris fra 149 kroner til 829 kroner, så er hele spektret dækket ind.

Valg af grej

Hvor valget af software kan være en smule vanskeligt, så er valget af hardware ofte en af de sjovere opgaver ved at lave sit eget lydstudie.

Det er især valget af mikrofoner, høretelefoner og monitors, som er vigtige for at få en god oplevelse af at mikse musikken.

Yamaha er kendt for at lave gode højtalere til prisen, også kaldet monitorer, når vi taler studie. HS8 er en klassiker:

hs8

Ved valget af mikrofon er kondensatormikrofonen og den dynamiske mikrofon to must-haves. Høretelefoner skal være af så høj kvalitet, at du kan høre de mindste detaljer lydbilledet. Monitors behøves ikke nogen nærmere forklaring idet, at de er essentielle for dem, som indspiller.

Det er især under valget af grej, du skal tillade dig selv at nyde processen med at bygge dit eget hjemmestudie, fordi det er her du muligheden for at forkæle dig selv og dem, som benytter sig af dit hjemmestudie.

God vind med musikproduktionen!